Dirigent for Spicy Voices
Jeg hedder Maria Højtoft og bor i langå med min mand og to piger.
Jeg er uddannet almen musikpædagog (AM) fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2016.
På uddannelsen blev jeg utroligt fascineret af korfaget og hvor meget fantastisk musik man kan lave med stemmer.
Jeg havde under min uddannelse fornøjelsen af at være korleder for ungdomskoret Quinoa, koret Walk and roll og kvindekoret Intransit.
Jeg elsker at lave mine egne arrangmenter og generelt komponere og skabe (se hjemmeside mariarts.dk).
Siden jeg blev uddannet i 2016 har jeg undervist i klaver, guitar og trommer på musikskoler, spillet og sunget på plejehjem, samt været musikvært ved Samværds "Leg på plejehjem". Derudover har rollen som mor fyldt meget, og jeg er ved at finde min vej i både at være mor og musiklærer/leder.
Udover at være korleder for Spicy Voices fokuserer jeg på at få indført mere musik og fællessang i lokalmiljøet i Langå.
Om Spicy Voices
Spicy Voices er et blandet kor bestående af 23 korsangere fordelt på otte stemmer. Koret har et alsidigt repertoire, som omfatter dansk og udenlandsk pop, rock, ballader samt klassiske sange og evergreens.
Vi leverer værkerne i rytmiske og moderne arrangementer og synger såvel acapella som med musikledsagelse.
Spicy Voices har koncerter hvert år, hvor vi synger i kulturhuse og kirker, til private fester og fødselsdage, og vi stiller også gerne op i shoppingcentre og under åben himmel til egnsfester og festivaler.