Rytmisk kor i Thorsø, Midtjylland
Nedenfor er en video med os fra Favrskov Korfestival.
>> Spicy Live <<
Vi var så heldige at få en donation på 25.228 kr. til udstyr.
Venligt doneret af Sparekassen Danmark Fonden Langå-Randers.
sparekassendanmarkfondenlangaaranders.dk
Spicy Voices er et blandet kor bestående af 22 korsangere fordelt på otte stemmer. Koret har et alsidigt repertoire, som omfatter dansk og udenlandsk pop, rock, ballader samt klassiske sange og evergreens.
Vi leverer værkerne i rytmiske og moderne arrangementer og synger såvel a cappella som med musikledsagelse.
Vi er baseret i Thorsø, men koret har medlemmer fra både Hammel, Bjerringbro, Fårvang og Ulstrup, og endda så langt væk som Skanderborg og Randers.
Vores dirigent er Maria Højtoft, som er uddannet almen musikpædagog (AM) fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2016.
I Spicy Voices søger vi hele tiden nye sangere. Ikke i alle stemmegrupper, men det skifter lidt hvilke vi søger.
I øjeblikket kan vi godt bruge ansøgninger fra basser og tenorer. Andre kan også søge. Vi siger ikke nej til dygtige sangere, der har lyst til at synge i kor.
Medlemmerne i Spicy Voices spænder vidt både aldersmæssigt og med hensyn til interesser, så som ny skal du nok kunne passe ind.
Vi øver mandage 19:00 - 21:30.
| Man 14/12 | 17:30 | Viborg. Den Musikalske Julekalender 2026 |